Selskabskonstruktioner

Det er vigtigt, at formen på din virksomhed er velovervejet og gennemtænkt, da det kan være afgørende for den fremtidige vækst. Det gælder både ved stiftelse af virksomhed og ved ændring af bestående selskabsform. Det er vigtigt at finde den optimale struktur, hvor alt fra produkt, ejerforhold over indtjeningsmuligheder, beskatning til konkurrencesituation er medtænkt.

Der skelnes imellem virksomhedsform og selskabsform i Danmark, og forskellen ligger primært i hæftelsen, men også i beskatningen, belåningen mm. Groft sagt kan det siges, at hvis ejeren/ejerne hæfter personligt, så er der tale om en virksomhedsform, og hæfter de begrænset er der tale om en selskabsform.

Skatteforhold afhænger også af den valgte selskabskonstruktion. Både aktie- og anpartsselskaber betaler selskabsskat af virksomhedens overskud, men budgetterer du eksempelvis med underskud i de første år, er det muligvis en skattemæssig fordel at vælge personligt drevet virksomhed frem for selskabsform, fordi det giver et større personligt fradrag, som du kan modregne med anden personlig indkomst.

Alting er individuelt og skal tilpasses din unikke situation, og det er her, at vi hjælper dig.

Vi kan tilbyde

  • En grundig vejledning i stiftelse af selskab, virksomhed eller ændring af selskabsform.

  • En kompetent skatterådgivning.

  • En kvalificeret rådgivning omkring spaltning eller fusioner.

  • Kompetent styring og assistance i hele processen.

  • Oprettelse, registrering samt anden hjælp i opstartsfasen ved startup/iværksætter.

Du kan forvente

  • At få en professionel og nærværende rådgivning, som giver dig overblik over alle de valg der skal træffes i forbindelse med stiftelse af virksomhed eller ændring af selskabsform.

  • At vi hjælper dig med at træffe de rette beslutninger på de rette tidspunkter – så du fra start til slut kan være tryg og sikker i dit valg af virksomhed og selskabsform.

  • At få en skattestrategi, som er gennemarbejdet, så du undgår ubehagelige overraskelser.

  • En nærværende rådgiver med et stærkt netværk både lokalt, nationalt og internationalt bl.a. via vores samarbejde med Geneva Group International.

“Selskabskonstruktionen betyder blandt andet noget for den fremtidige vækst og for skatteforholdende

— Benny Jacobsen - Partner, Registreret revisor